2-PLAN HUSET

1 plans funkisvilla fra 2-PLAN HUSET

I år viser vi en 213 m2 funkisvilla med dobbelt carport, hvor stilelementer trækker tråde tilbage til 70´erne. Kernen i huset er det gennemgående køkken/alrum med udgang til øst- og vestvendte terrasser og gode lækroge.

Funkishuset på 213 kvm er stort, men en del af årsagen er, at vi har tænkt ind i fremtidige brugs- og udvidelsesmuligheder. I stedet for det sædvanlige isolerede redskabsrum har vi for en beskeden merpris lagt dette ind under husets klimaskærm, hvorved rummet kan benyttes til mange flere formål.

I tilfælde af at dette fuldisolerede disponible rum benyttes som gæsteværelse, kontor, hobby- eller træningsrum, kan cykelparkeringen forholdsvist let ombygges til et lukket skur. Alternativt kan hele carporten lukkes til en garage, da bredden af carporten er forberedt hertil.

Hovedindgangen med de smalle sidepartier er centreret midt i huset. Det overdækkede areal med lyshullet byder gæster velkommen. Entréen har plads til en bænk og der er skabe i begge sider ad gangen. Til venstre er der adgang til bryggers hvorfra man også når det disponible rum og carporten. Til højre ligger værelsesgangen med 3 gode værelser og bad. Fra værelsesgangen er der adgang til den indbyggede overdækkede terrasse med ovenlys. Lige frem når man Køkken/alrummet med store vinduespartier på tværs af rummet. Køkkenet er det klassiske samtalekøkken med god bordplads.

Fra køkkenet er der adgang til et skjult depotrum. Stuen er i halv-åben forbindelse med Køkken/alrummet og har brede vinduer med en indbygget siddebænk. Fra det store soveværelse er der direkte adgang til badeværelset og den østvendte morgenterrasse. I forældrebadeværelset er der mod syd en terrassedør som kan benyttes i forbindelse med etablering af spa og udebruser.

Overalt i huset er der anvendt gode materialer i den høje kvalitet og standard, der kendetegner et hus fra 2-PLAN HUSET. Udvendig er der lagt vægt på et moderne og tidløst design, hvor rene linjer er kombineret med et moderne vedligeholdelsesvenligt materialevalg så som træ-alu vinduer med 3-lags glas, blankt murværk, antrazink og skifer. 

Hos 2-PLAN HUSET er vi engageret i at finde den bedste energiløsning. Vi rådgiver individuelt om dette i forhold til de bestemmelser omkring miljø og klima der skal tilgodeses jævnfør myndighederne. Book et uforpligtende møde og lad os høre om jeres ønsker og drømme. Vi er ikke bange for at udfordre jer på disse, for at kunne opnå det optimale resultat både med hensyn til arkitektur, indretning og økonomi.

Billeder

2-PLAN HUSET, Byg og Bo bygherre 2018

Fremragende kvalitet og design siden 1976.

  • Erritsø Bygade 44
  • 7000 Fredericia
  • Tlf. 75 94 05 22
  • info@2-planhuset.dk
  • www.2-planhuset.dk

Vi er et familieejet byggefirma og har siden 1976 leveret individuelle arkitekttegnede villaer til kvalitetsbevidste kunder over hele landet. Vi har gennem tiderne vist vejen med mange nye design, senest med T-HUSET® og PATIO-HUSET.

Vi har egne faglærte håndværkere og byggeledere, samt egen tegnestue og arkitekt, som vores kunder er i direkte dialog med. Herudover samarbejder vi med en fast stab af underleverandører tilknyttet 2-PLAN HUSET A/S gennem mange år. Dette sikrer vores kunder en individuel og unik bolig af høj kvalitet og, lige så vigtigt, et positivt og trygt byggeforløb. Jeres livs måske største investering fortjener en kompetent og professionel rådgivning. Vi tager os tid til at samtale, vi lytter til jeres ønsker og drømme, og er ikke bange for at udfordre jeres tanker for at kunne opnå det optimale resultat både med hensyn til arkitektur, indretning og økonomi.