Byg og Bo udstillingshus af KFS Boligbyg A/S, Vores mål er at tegne og bygge drømmeboliger, der skaber rammerne omkring det liv, du drømmer om.

Boligdrøm
– niveauer og atriumgård

Indendørs udeliv!

Arkitekten har forestillet sig, hvordan livet i dette Hjem leves. Filosofien er, at vi designer rammerne, så de skaber rum for det liv, du ønsker at leve - og så udfolder livet sig ofte som ønsket.

UDELIV & PRIVATLIV

Den smukke bolig er opført på en højt placeret grund. Huset er niveauopdelt, så det tilpasser sig det naturlige terræn. Et hus, hvor indeliv og udeliv smelter sammen.

Arkitekturen er enkel og stilren med mørke mursten fra Randers Tegl, Velfac-vinduer, fladt tag med Velux ovenlys samt træbeklædning, der tilfører et varmt og indbydende udtryk.

Inde i huset har arkitekten valgt at fokusere på udelivet via en atriumgård med store foldedøre fra Schüco. Atriumgården skaber et unikt og privat uderum, der kan bruges hele året og som kan nydes indefra. Atriumgård og ovenlys tilfører ekstra dagslys til køkken-alrummet. Det øger livskvaliteten og er prioriteret!

Fokus på Køkken-alrum & PRIVATHED

Du bydes velkommen i en rummelig entre – med opbevaringsplads og flot lysindfald.

Køkken-alrummet er husets hjerte – med højt til loftet og fantastisk lysindfald. Det giver en særlig stemning. Fra køkken-alrummet er der adgang til soveværelse og bad via en lille gang med skabsvæg samt til stuen, hvor den flotte indbyggede reol, giver rummet karakter.

Fra husets hjerte fører en funktionsgang - hvor du finder en lækker lektiecafe med spændende lysindfald – til værelsesafdelingen. Her er badeværelse samt 3 lyse og rummelige værelser.

Et smukt hus, hvor lækre detaljer og eksklusive materialer, er i højsædet.

Det unikke design er skabt via KFS vision –livskvalitet i alle kvadratmeter. 

KFS Boligbyg A/S, Byg og Bo bygherre 2018

Vores mål er at tegne og bygge drømmeboliger, der skaber rammerne omkring det liv, du drømmer om.

KFS Boligbyg er fra 1983 og ejes og drives i dag af 2. generation. Et sammentømret KFS team arbejder hvert år for at skabe 60 unikke og gennemtænkte arkitekttegnede boliger i høj kvalitet til en fornuftig pris.

Målet er at være de bedste til at realisere boligdrømme – også dem du ikke ved, du har.

KFS vision er en designproces, hvor nye hjem skabes med 3D visualiseringer i samarbejde med kunden. En grundig og enkel vej, hvor ­vigtige kompetencer er i spil. Vi lytter! Fordi individuel rådgivning sikrer, at kunden træffer de valg, der er rigtige for ham eller hende.

Vi har skabt inspirationsuniverset Klub Hjem. Her hjælper vi mennesker med at designe livet og rammerne omkring. Medlemskab er gratis, uden binding og byder på viden, inspiration, fordele og eksklusive events.

Vi vil efterlade kloden pænere end da vi modtog den. Hvis vi kan! Derfor prioriterer vi bæredygtighed – med blandt andet genanvendelse og FSC certificering.

Et KFS hjem er skabt i balance.