Milton Huse

Oplev en moderne fortolkning af det klassiske vinkelhus

Milton Huse glæder sig til at byde indenfor i et gennemtænkt vinkelhus med garage, hvor overdækninger og forskydninger bidrager til en spændende bolig med et personligt udtryk.

Set fra oven er der tale om et klassisk vinkelhus, men under taget gemmer sig mange spændende detaljer i Miltons inspirationshus på Hvedebakken 115. Der er lavet to overdækkede områder, herunder ét foran garage og indgangsparti. Det er både praktisk og giver huset et anderledes udtryk, end det ofte ses på huse af denne type. Overdækningerne er udført med murede søjler, som understreger kvaliteten og det solide håndværk. Huset har 30 graders saddeltag uden udhæng. Den brungrå mursten EW2403 Gråklit fra Egernsund Wienerberger er inspireret af klitlandskabet i Thy og giver et flot spil op mod de sorte lavenergivinduer, arkitekttagrender i sort aluminium og sålbænke i naturskifer.

Du kommer ind i entréen via hoveddøren eller den integrerede garage på 54 kvm, hvor gulvet er støbt, isoleret og forberedt til gulvvarme. Fra entréen er der adgang til bryggers og kontor/værelse. Fortsætter du videre ind i huset, kommer du til det store og lyse køkken-alrum placeret i husets vinkel. Køkkenet er udstyret med et skjult depotrum, og ved spisebordspladsen er der indbygget en hyggelig alkove. Store glaspartier med udgang til terrassen sikrer et godt dagslys, og skrålofterne bidrager til en god rumfornemmelse. Køkken-alrummet leder videre til en rummelig opholdsstue i husets* fjerne ende, hvor du kan nyde fredagsfilmen i fred og ro. Fra stuen er der adgang til en lækker voksenafdeling med indbyggede skabe og tilhørende badeværelse. Huset ligger på en 1035 kvm stor grund med have og terrasse vendt mod sydvest for sol dagen igennem.

Husets vægge er beklædt med glasfilt, som sammen med de hvide gipslofter sikrer et moderne og rent udtryk. Lofterne er udstyret med akustikfelter i de store fællesrum. Gulvene er en kombination af store klinker på 60×60 cm i entré, bryggers og badeværelser, mens husets øvrige rum er udstyret med Akustik Designkork Birmingham Oak med støjdæmpende effekt og god komfort. Begge badeværelser er udstyret med væghængte toiletter med skjult cisterne. Et intelligent ventilationsanlæg fra Nilan sikrer et lavt energiforbrug og et optimalt indeklima.

Fakta om huset

Arkitekttegnede typehuse til priser, der er til at forstå. Vi lytter, inspirerer og bygger personlige huse med største omhu.

Milton Huse er en solid familiejet virksomhed fra 2013. Siden opstarten har vi oplevet stor vækst, og vi leverer et positivt regnskab år efter år. Dette er bemærket med Børsens Gazelle i 2017 og igen i 2018. For dig som nybygger giver det naturligvis en tryghed i at vælge os som din professionelle samarbejdspartner. Vi er erfarne, bygger årligt hundredvis af huse og sætter en ære i at levere til prisen og aftalt tid. Naturligvis.


Et Milton Hus er moderne arkitektur og rammen om familieliv i et nytænkende design, der matcher tiden, og med et udstyrsniveau langt over gennemsnittet. Hos Milton Huse er tillid et nøgleord som fundamentet for en god proces og en tryg oplevelse fra første møde med byggerådgiveren til nøgleoverdragelse. Plantegningerne i kataloget og på websitet er et vejledende udgangspunkt for dialog. Målet er at skabe det hus, du drømmer om – individuelt og personligt.

Overvejer du at bygge nyt? Hent inspiration på Milton Huses Facebook og Instagram. Besøg os på miltonhuse.dk, book et møde med en Milton byggerådgiver – eller besøg os i et af de spændende udstillingshuse i weekenden. Se åbningstider på miltonhuse.dk. Velkommen hjem.

Galleri

Find vej

Centralt placeret i Jylland – i 2024 nærmere bestemt på Hvedebakken 103-115 i Hammel – byder vi jer indenfor i 7 drømmehuse.

Horsens

< 50 km

Århus

< 30 km

Skanderborg

< 30 km

Mød de øvrige udstillere

Byg&Bo24_Hybel_Have_low
Byg&Bo24_LasseLarsen_Have_low
Byg&Bo24_KFS_Have_low
Byg&Bo24_Huscompagniet_Have_low
Byg&Bo24_Eurodan_Have_low
Byg&Bo24_2plan_Ankomst_low