Byg og Bo udstillingshus af Skanlux, Funkis specialisterne. Individuelle hjem til familien nu og i fremtiden

Nutidens Funkis
– dit nye hjem

Funkis er en tidløs klassiker. I vores udstillingshus har vi komplimenteret den enkle arkitektur med Superwood trædetaljer.

Vores udstillingshus

Mødestedet er det store køkken/alrum, hvor familien har plads til madlavning, spisning, gæster, lektielæsning, leg, fødselsdage mm.

Forældreafdelingen med soveværelse, walk-in closet og badeværelse er adskilt fra børneafdelingen. Det giver fleksibilitet både nu og i fremtiden. Børnenes univers har 3 værelser, badeværelse og lukkes af med New Yorker dør.

Bryggerset har indbygget tørreplads og entreen har garderobeniche.

Udenfor er der overdækket terrasse og indgang. Dobbelt carport med skur.

Den hævede stue har normal loftshøjde, mens højden er øget i resten af huset. I køkken og stue er der hjørnevindue, i køkken og badeværelse er der ovenlysvinduer.

Gulvbelægningen er 90x90 cm klinker og egetræs plankegulv. Mellem køkken og stue er der en dobbeltsidet biopejs. Køkkenet er det rå og ekslusive RAW fra Svane Køkkenet. Afløbene i badeværelser er fra Unidrain.

I huset er der installeret det intelligente smart home system Niko Home Control som let kan tilpasses den enkelte bruger.

Nilan ventilationsanlæg med brugsvandsvarmepumpe. Akustiklofter i køkken/alrum og stue samt Velfac 200 Energy træ/alu vinduer med 3-lags glas.

Sidst men ikke mindst har vores boligstylist med hjælp fra spændende brands indrettet huset med de sidste nye boligtendenser. Indretningen illustrerer også hvordan maling, tapet og belysning kan skabe dimensioner og kant til dit nye hjem.

Drømmer du om nyt hus, så kig indenfor i vores inspirerende udstillingshus.

 

Skanlux, Byg og Bo bygherre 2018

Funkis specialisterne. Individuelle hjem til familien nu og i fremtiden

  • Livøvej 2A • 8800 Viborg
  • Tlf. 70 21 45 21
  • info@skanlux.dk
  • www.skanlux.dk

Skanlux er et landsdækkende byggefirma med mere end 15 års erfaring. Vi har specialiseret os i Funkis-arkitekturen, fordi den funktionelle stil er et godt udgangspunkt, som kan tilpasses enhver families behov uanset størrelse og sammensætning.
Et Skanlux Funkis er et enkelt og moderne luksushus med et flot lysindfald, hvor køkken/alrum er det naturlige midtpunkt og mødested.

Vores 4 husserier

Vi har den rendyrkede kubistiske Funkisserie i både ét- og to-plan med fladt tag, men vi har også videreudviklet den stilrene og populære Funkisstil, så der er noget for enhver smag, grund og lokalplan.
Resultatet er to ekstra serier Forma og Celiba, hvor den funktionelle og minimalistiske stil er blevet videreudviklet i nye, spændende huse med henholdsvis sadeltag og ensidig taghældning.

MANGE MULIGHEDER

Uanset hvilket Skanlux hus du vælger, har du mange muligheder for at gøre huset dit helt eget. Med udgangspunkt i en arkitekttegnet grundmodel tegner og bygger vi et funktionelt hjem der passer til dig og din familie både nu og i fremtiden.

TILPASSES DIN GRUND

Dit Skanlux hus bygges på grunden uden præfabrikerede løsninger. Det betyder, at du får et hus, som tilpasses grunden og udnytter omgivelserne til fulde. Det sikrer dig fleksibilitet og kvalitet helt ned i mindste detalje.

TRYGHED I BYGGEPROCESSEN

Følg med i byggeprocessen af dit hus. Få adgang til dokumenter, tidsplaner, kontaktinformationer og meget mere med dit personlige login til vores online-kundeportal: Mit Skanlux.