I år viser vi en arkitekttegnet funkisvilla, specielt tilpasset byggegrunden og opført i lavenergiklasse BR2020.

Man ankommer til huset via den store åbne glas entre, som deler huset op i børne/gæsteafdeling og fælles/voksenafdeling. I dagligdagen vil adgang ofte ske gennem bryggerset via den isolerede ekstrahøje dobbelte garage, - her er der plads til leg, hobby og opbevaring.

Fra bryggerset er der direkte adgang til fordelingsgangen i børneafdelingen, der består af to store lyse værelser, badeværelse og et depot/vinrum. I det store køkken/alrum med højt til loft og ekstra høje vinduer mod nord og syd strømmer lyset ind. Køkken/alrummet er i åben forbindelse med stuen via en niveauforskydning på 40 cm. Det gennemgående loft mellem køkken/alrum og stue bevirker at rummene hænger sammen og opleves som lyse og luftige. Oven for trappen er der adgang til stue, kontor/babyværelse og forældreafdeling med skabsgang og et lækkert badeværelse med stor bruseniche. Fra køkken/alrummet er der direkte adgang til den hyggelige overdækkede terrasse mod syd. Overdækningen går hen forbi det store væg-til-væg vinduesparti i stuen og fungerer som solafskærmning for at undgå overophedning i de varme måneder.

Overalt i huset er der anvendt gode materialer i den høje kvalitet og standard, der kendetegner et hus fra 2-PLAN HUSET. Udvendig er der lagt vægt på et moderne og tidløst design med store glaspartier og rene linjer. Udvendigt er der lagt vægt på et moderne vedligeholdelsesfrit materialevalg som træ-alu vinduer med 3-lags glas, zink inddækninger og sålbænke i skifer.

Udover den viste løsning, er der selvfølgelig rig mulighed for individuelle tilpasninger. Det viste hus er tegnet med udgangspunkt i byggegrunden, verdenshjørner og de typiske ønsker til rum og rumstørrelser.