HusCompagniet er Danmarks største og blandt Danmarks ældste leverandører af nye huse.

HusCompagniet viser i år 202 m2 vinkelhus. Huset er placeret optimalt på grunden med god privat have og terrasser på begge sider af huset samt overdækket terrasse mod syd-vest, således solen kan nydes hele dagen.

Den dobbelte carport på 61 m2 er delt sådan op, at den fungerer som overdækket indgangsparti, carport, redskabsrum og separat cykelparkering.

Allerede fra man åbner hoveddøren, fornemmer man den indre ro, denne villa kan bidrage hverdagen med. Effekten af at gå ind i køkken/alrummet og stuen, er formidabel. Loft til kip, ovenlysvinduerne og de store vinduespartier giver huset masser af rum.

Husets optimale grundplan skaber rum for både familien, men også for det enkelte individ. Der er børneafdeling med tre gode værelser, badeværelse og funktionel lektieplads med masser af lysindfald skabt som overgang til værelsesafdelingen. Stor forældreafdeling med walk-through og badeværelse med indmuret badekar og niche. Tre gode afdelinger der sammen sætter fokus på familieværdierne og samværet.

Moderne og minimalistisk stil med fokus på lys, rummelighed og minimal vedligeholdelse.

Huset er vist med saddeltag, men kunne ligså godt være med fladt tag eller ensidig taghældning. I sidste instans er det dig der bestemmer.