KFS Boligbyg

Et arkitekttegnet drømmehjem fra KFS

KFS Boligbyg inviterer indenfor i en spændende arkitekttegnet villa, hvor udsigten til mark og skov er højt prioriteret og bidrager til at danne en smuk base for menneskers trivsel. Rammer skaber liv – siger vi. Og sådan er det også i dette hus!

Ved ankomst til boligen, bliver du mødt af en indbydende facade bestående af træ og grålige mursten. Fra den overdækkede indgang får du et dejligt kig gennem store vinduer til urtehaven og den omkringliggende natur. Huset ligger på en grund med udsigt til mark og skov – en udsigt, som arkitekten har inddraget i sine tanker om husets disponering på grunden. Huset er derfor designet, så naturen bidrager til stemningen i de vigtigste leverum.

Fra entreen kan du komme direkte til hjemmets hjerte; køkken-alrum-stue, hvor store vinduespartier mod vest indrammer naturen. Køkken-alrummet har en stor kvadratisk køkkenø, der indbyder til fælles madlavning. I det store rum har du mulighed for at dække op til virkelig mange gæster, når der er behov for det. Fra køkken-alrummet er der, via en newyorker-væg adgang til et rum, der for nuværende er indrettet som et hyggeligt bibliotek, men som kan anvendes til mange andre formål afhængigt af, hvilke behov familien har. Fra dette rum er der adgang til en østvendt terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes, når vejret tillader det.

Boligen indeholder to badeværelser, hvoraf det ene rummer et smukt fritstående badekar, hvorfra udsigten kan nydes. Soveværelset har megen skabsplads, og her er store vinduespartier med adgang til haven. Børneværelserne har lavtsiddende vinduer, der giver lysindfald fra to verdenshjørner, hvilket bidrager til en let og behagelig stemning og skaber funktionsmuligheder, hvor vindueskarm kan anvendes til legebænk, sengebord eller andet. Husets rummelige bryggers har dagslys fra oven og direkte adgang til en stor dobbelte garage. I bryggerset er der god plads til dagliglivets gøremål. Garagen har store vinduer og dør til haven, hvilket gør garagen til et lyst rum, hvor man har lyst til at opholde sig. Stemningen i boligen er indbydende og hyggelig, og der er sat ekstra fokus på udsigten til naturen, som kan nydes både indefra og udefra. Huset har et gennemgående godt indeklima og smukt lysindfald, der bidrager til familiens trivsel og sundhed.

Huset er opført i lyse mursten krydret med dekorativ træbeklædning og har ensidig taghældning. Den dobbelte garage har træfacade, der matcher detaljerne på huset. I forbindelse med det overdækkede areal og terrassen, er der etableret en urtehave med direkte adgang fra køkkenet. Huset er placeret med stor udnyttelse af udsigten til grønne arealer, indefra og fra den store træterrasse.

KFS huset skaber rammerne for det gode familieliv med rum til samvær og hyggelige stunder – indendørs såvel som udendørs.

Fakta om huset

Vores mål er at tegne og bygge drømmeboliger, der skaber rammerne omkring det liv, du drømmer om

KFS Boligbyg er et familieejet byggefirma med egen arkitekttegnestue og fast, kvalitetsbevidst håndværkerteam.

Vi kan tilbyde jer et unikt arkitekttegnet hus, designet fra bunden – ud fra jeres ønsker og behov og til jeres specifikke grund.

Vi varetager både design- og byggeprocessen, så I kommer trygt i mål med jeres personlige drømmehus inden for den fastsatte tidsramme og økonomi.

Galleri

Find vej

Centralt placeret i Jylland – i 2024 nærmere bestemt på Hvedebakken 103-115 i Hammel – byder vi jer indenfor i 7 drømmehuse.

Horsens

< 50 km

Århus

< 30 km

Skanderborg

< 30 km

Mød de øvrige udstillere

Byg&Bo24_Hybel_Have_low
Byg&Bo24_Milton_Ankomst_low
Byg&Bo24_LasseLarsen_Have_low
Byg&Bo24_Huscompagniet_Have_low
Byg&Bo24_Eurodan_Have_low
Byg&Bo24_2plan_Ankomst_low