Menzer & Kristensens bidrag til årets byggeudstilling er en spændende funkisvilla fyldt med stemningsfulde miljøer og eksklusive detaljer.
Boligen fordeler sig over 212 m2 og udnytter grundens egenskaber med fokus på privatliv, solforhold og funktionalitet. Arkitekturen forener tyngde og elegance med murede vinger og markante flader i hvide, blødstrøgne mursten. Varierende vinduestyper, søjler og åbninger i murværket bryder fladerne og giver huset en oplevelse af lag og dybde.
Mod sydvest er etableret et afskærmet og stemningsfuldt gårdhavemiljø med delvist overdækket træterrasse. Gårdhaven lukkes af mod vejen af redskabsrum samt cykel- og renovationsskjul, der er udført som en integreret del af arkitekturen.
En overdækket terrasse mod vest forlænger udesæsonen og giver dig mulighed for at nyde aftensolen.
Ankomsten er tilbagetrukket og overdækket med direkte adgang fra carporten. En smuk egetræsdør fra Vahle leder ind i en niveauforskudt entré, der fordeler adgangen til boligens to fløje. Værelserne er samlet i højre fløj, mens køkken-alrum og stue ligger til venstre. Køkkenet er rummeligt med fritstående ø, et åbent depot med kaffeniche samt direkte adgang til de to terrasser. Stuen ligger let forskudt og er indrettet med indbygget reol, vinduesbænk med integreret opbevaring og et hjørnevindue, der forstærker forbindelsen til uderummet. Læg mærke til, hvordan vinduet er trukket ind fra facaden, så der opstår en muret bænk udvendigt.
Soveværelsesafdelingen ligger som en indre kerne i boligen, beklædt med egetræ. Soveværelset har eget badeværelse med ovenlys og badekar samt direkte adgang til en privat udebruser, afskærmet af lameller og murværk. Ovenlysvinduer i varierende størrelser trækker lyset dybt ind i huset og skaber skiftende stemninger i takt med solens bevægelse.
Vi arbejder i hele Danmark ud fra en enkel filosofi: Når arkitektur og byggeri tænkes sammen fra begyndelsen, bliver processen – og resultatet – ofte bedst. Vores erfarne team af rådgivere, arkitekter og byggeledere har lang erfaring med at skabe ekstraordinære hjem i både ét og flere plan inkl. parterre.
Arkitektonisk tager vi afsæt i en nordisk tradition for rene linjer, funktion og gode materialer, men vores vigtigste inspirationskilde er dig. Vi gør os umage for at finde de rigtige løsninger. De helt rigtige detaljer. Formet efter grunden og jeres individuelle ønsker. Sammen skaber vi jeres unikke hus.
Menzer & Kristensen er stiftet af Claus Menzer & Peter Steen Kristensen, der i mere end 20 år har bygget huse sammen – og fortsat varetager den daglige ledelse. Virksomheden er i dag ejet af Milton Huse, men fungerer som selvstændig enhed.
Centralt placeret i Jylland – i 2026 nærmere bestemt på Hyldehegnet 43-64 i Skanderborg – byder vi jer indenfor i 9 drømmehuse.
< 35 km
< 55 km
< 25 km
< 55 km