HusCompagniet inviterer indenfor i et moderne hjem på Hyldehegnet 43, hvor stilfulde materialer og gennemtænkt design møder funktionalitet i en arkitektonisk villa med unikke detaljer.
HusCompagniet byder velkommen indenfor i en arkitektonisk perle, hvor moderne design møder funktionel komfort.
Boligen præsenterer sig udvendigt med en gul rustik mursten, der giver facaden et klassisk og charmerende udtryk. De brune vinduer og tagrender, samt den tilhørende garageport i matchende farve, skaber en harmonisk helhed og et stilrent look. Taget er belagt med flade tegltagsten, hvilket understreger husets moderne og minimalistiske arkitektur.
Indvendigt byder huset på en imponerende loftshøjde på 2,64 meter i alle rum, mens køkken/alrum og stue forkæles yderligere med kiploft, som giver en fantastisk rumfornemmelse og rigeligt med lysindfald fra både de store vinduespartier og ovenlysvinduet.
Husets hjerterum er det store køkken/alrum og stue, hvor en elegant og praktisk murstensbænk løber langs væggen i hele rummets længde. Bænken starter i entreen og løber rundt om hjørnet til hjerterummet og inviterer til samvær og hygge for både familien og gæster. Det smukke trægulv, lagt som fletparket, giver i sammenhæng med den murede bænk, huset et klassisk touch, som leder tankerne tilbage til 70´ernes materialevalg. I husets to badeværelser og i bryggerset er gulvene naturligvis udført med klinker.
En særlig detalje er det gennemtænkte flow og niveauinddelingen i huset. Det store forældresoveværelse, som også er indrettet med en praktisk kontorplads, er placeret et trin lavere end resten af huset. Dette skaber følelsen af en privat oase. Forældreafdelingen indeholder desuden et velindrettet master bathroom med detaljer som flisebelagte vægge, og en gennemgående hylde langs væggen ved toilet og vask.
Den integrerede garage er udført med samme høje standard af materialevalg som resten af boligen, det vil sige klinkegulv og filt på væggene, hvilket åbner op for mange andre anvendelsesmuligheder end blot parkering af biler.
Husets beliggenhed på grunden er ideel da de primære udendørs opholdsarealer i forbindelse med stue & køkken-alrum er orienteret mod syd og vest, hvilket sikrer rigeligt med sol det meste af dagen og aftenen.
Med over 1600 huse om året er HusCompagniet Danmarks største husbyggerfirma. Det vigtigste for os er, at du kommer trygt i hus.
Derfor har vi altid fokus på dig, dit liv og dine behov. Dette afspejler sig også i vores mere end 2.100 kundeanmeldelser på Trustpilot og vores kåring af kunderne som Årets husbygger 5 år i træk. Læs meget mere om os på huscompagniet.dk
Centralt placeret i Jylland – i 2026 nærmere bestemt på Hyldehegnet 43-64 i Skanderborg – byder vi jer indenfor i 9 drømmehuse.
< 35 km
< 55 km
< 25 km
< 55 km