Byg og Bo udstillingshus af Lasse Larsen Huse, Vi bygger huse med fokus på kvalitet, arkitektur og individuelle løsninger

Hos Lasse Larsen Huse er et typehus ikke bare et typehus

Vi går ikke på kompromis med hverken kvalitet, faglighed eller leveringssikkerhed. Kvalitet er præcis, hvad der kendetegner et ægte Lasse Larsen hus – også på dette års Byg og Bo udstilling.

Du inviteres indenfor i entréen med arkitektoniske linjer, som tillader et kig igennem hele huset. Entréen byder både på opbevaringsplads og et flot lysindfald fra siddenichen, som giver huset en naturlig opdeling imellem forældre- og børneafdeling. Børneafdelingen er indrettet med 3 rummelige børneværelser og et badeværelse.

Køkken-alrummet er husets hjerte
Køkken-alrummet er omdrejningspunktet i dette hus og kan med sine 42 m2 rumme alt fra madlavning til vinsmagning. Bag det flotte HTH-køkken er der adgang til både depot- og vinrum. I køkkenet er der også direkte adgang til den charmerende urtehave, som gør, at kun fantasien sætter grænser for madlavningen. De store dobbeltskydedøre i køkken-alrummet giver adgang til terrassen, og når vejret tillader det, kan der åbnes op, så køkken-alrummet og terrassen går i ét. I år sætter vi nye standarder for ovenlysvinduer, da vi har valgt et 100x300 cm ovenlysvindue i køkken-alrummet.

En detalje, som ikke er til at overse, er den murede siddeniche langs den hævede stue, som indbyder til afslappede stunder, og som giver et råt udtryk til det stilrene funkishus. Siddenichen er muret i samme teglsten som facaden – L711 Premium Pacific fra Strøjer Tegl.

Bring udeliv indenfor
Badeværelset er et vigtigt rum i huset, som fortjener stor opmærksomhed. Vi har derfor i forældreafdelingen inviteret lyset indenfor med et stort skydeparti til et udendørs wellness område med både udebrus og en udendørs spa. Der er ikke længere nogen undskyldning for ikke at nyde livet i et nyt Lasse Larsen hus.

 

Billeder

Lasse Larsen Huse, Byg og Bo bygherre 2018

Vi bygger huse med fokus på kvalitet, arkitektur og individuelle løsninger

  • Åbyhøj, Århus
  • Egsagervej 6 • 8230 Åbyhøj
  • Tlf. 86 15 63 11

  • Greve, Sjælland
  • Geminivej 32 • 2670 Greve
  • Tlf. 53 77 63 11

  • Saxovej, Kolding
  • Saxovej 16 • 6000 Kolding
  • Tlf. 86 15 63 11

  • ll@lasselarsenhuse.dk
  • lasselarsenhuse.dk


Vi har bygget ægte Lasse Larsen Huse siden 1975.
Det første Lasse Larsen hus blev bygget i 1975, og vi er stolte over, at vi er på vej mod vores 50 års jubilæum, hvilket er en absolut sjældenhed i branchen. Igennem mere end 40 år har vi hos Lasse Larsen Huse bygget gennemtænkte og velindrettede kvalitetshuse til danskerne.

I dag har vi bygget over 3000 ægte Lasse Larsen huse, og vi råder over vores egne håndværkere, som er med i hele byggeprocessen – lige fra soklen bliver støbt til tømrerarbejdets færdiggørelse. Lasse Larsen Huses kerneværdier er arkitektur kombineret med høj, teknisk indsigt, hvor der er fokus på kvalitetsmaterialer, individuelle løsninger og åben og tillidsfuld dialog igennem hele byggeprocessen.

Hos Lasse Larsen Huse går vi ikke på kompromis med kvaliteten. Kvalitet er præcis, hvad der kendetegner et ægte Lasse Larsen hus. Både når det gælder at tilpasse kundens individuelle ønsker og behov, og når det gælder at skabe et unikt udtryk til huset, så huset skiller sig ud fra mængden af typehuse. Vores fornemmeste opgave er at tilfredsstillede dig med et hus, du er stolt over, og som du vil elske at bo og leve i.